Olivenolie og ekstra jomfru oliven olie, hvad er forskellen?

Olivenolie og ekstra jomfruolivenolie, hvad er forskellen?

Jeg har tit iagttaget kunder i supermarkeder der står ved hylden med olivenolier. Mønstret er næsten altid det samme. Først griber de den flaske, der står ekstra jomfru olivenolie på. Instinktivt ved de fleste vist godt, at det er den bedste. Så kigger de på prisen, og tænker: ”Pyyyh det er godt nok dyrt for en lille flaske olie”. Blikket falder tilbage på hylden og den noget større flaske, til en lavere pris, hvor der bare står olivenolie eller jomfruolivenolie bliver nu løftet op og puttet i indkøbskurven.

Reaktionen er forståelig. For hvis man skal give mange penge for noget, skal man være sikker på, at det er pengene værd og mange ved ikke hvad forskellen egentlig er på olivenolie, jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie. Olive Oil Copenhagen har arbejdet med oliven olie de seneste mange år og det korte svar er, at forskellen er enorm både hvad angår smag, duft og sundhed.

Hvad er ekstra jomfru oliven olie?

Frisk ekstra jomfruolivenolie; er den bedste af alle de forskellige kvaliteter af olie. Dufter godt, smager godt, det sunde fedt samt alle de sunde egenskaber man ønsker i en olivenolie.

Hvad er jomfru oliven olie?

Jomfruolivenolie kan ikke opnå status som en "ekstra jomfru olivenolie" da olien indeholder op til 20% fejl i smag og duft. Det kan skyldes frost, dårlig høst, transport og meget andet.

Hvad er oliven olie?

Olivenolie; er en samlet kategori af blandede olivenolier der er produceret og renses ved hjælp af kemiske processer, hvorefter de tilsættes ca. 15% jomfru olivenolie. Men hvorfor skal olie raffineres? det skal den når olien ikke er frisk og oliens dårlig lugt og -smag når en score på mere end 20%.

Forskellen på olivenolie kvaliteten, hvad er det vigtigste du skal vide?

Olivenolie presses ud af olivenfrugten og ikke fra frø eller kerner som det er tilfældet med andre planteolier for eksempel raps-, vindrue- eller majsolie. Du har sikkert ofte spist en lækker fed oliven som snack, og derfor kommer det måske heller ikke bag på dig, at den juice, der presses fra olivenfrugten, er primært olie, lidt vand og så nogle plantedele. Alle olivenolier produceres på denne måde, men her stopper ligheden så også mellem det, man kalder ekstra jomfruolivenolie og olivenolie.

Olie, smag og kvalitet;

For lige så let det er at producere olivenolie, lige så krævende er det at producere en ægte frisk ekstra jomfruolivenolie med god smag. Det kræver stor viden, ildhu og faglig stolthed. Og det kræver først og fremmest et benhårdt fokus på kvalitet frem for kvantitet.  Der går ca. 15-20 kg grønne olivenfrugter til en liter ekstra jomfruolivenolie. Vel at mærke oliven der er håndplukket og nænsomt fragtet til olivenmøllen inden for en til fire timer efter olivenfrugterne er plukket. Til sammenligning går der ca. tre kg sorte overmodne olivenfrugter til at fremstille en liter olivenolie. Oliven som ofte er maskinplukket og hældt i store kasser, hvor de let får lov til at ligge i længere tid inden de presses.

Hvorfor smager ekstra jomfruolivenolie bedre?

Ekstra jomfru olivenolie dufter af nyslået græs, den smager frisk og bitter og efterlader en mild fornemmelse af chili i halsen. Det er indiskutabelt den bedste kvalitet blandt de forskellige olivenolie kvaliteter. Den gode smag afhænger af en række faktorer. Behandlingen af frugterne, presseprocessen, pasning af oliventræerne og ikke mindst fragten er vigtigt. Herefter kommer filtrering og opbevaringen, der som de andre dele af processen også har afgørende betydning for olivenoliens kvalitet og holdbarhed. Olive Oil Copenhagen samarbejder udelukkende med olivenolie producenter der er blandt verdens bedste og garanterer smag, kvalitet og oprindelse.

Sundt fedt og god smag

En ekstra jomfruolivenolie bør modsat god vin nydes mens den er frisk og olien indeholder mange antioxidanter, som læger og ernæringseksperter i den grad har fået øje på som gode for vores sundhed i samarbejde med det sunde fedt. Husk at der altid vil være angivet en høstperiode på flasken og hvem producenten er, hvis det er den ypperste kvalitet.

Hvad er forskellen på ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie? 

Kan man dufte eller smage mindre fejl i den nypressede olivenolie, kan den ikke tildeles mærkningen ekstra jomfru oliven olie, men kan kaldes for jomfruolivenolie. Små duft eller smagsfejl kan for eksempel skyldes at olivenfrugterne har været udsat for uhensigtsmæssige klimaforhold, frostskader, er faldet på jorden, er blevet trykket eller mast under transporten eller har haft en for høj temperatur under presning eller er opbevaret forkert efter presning.

Det kræver derfor stor selvdisciplin af de enkelte producenter og det kræver et veludviklet kontrolsystem at sikre den ypperste kvalitet og den gode smag. Desværre svindles der meget med olivenolie på verdensplan, så det er en god ide at kigge sig godt for.

Hvad er forskellen på Olivenolie og jomfruolivenolie?

Alt det der ikke kommer gennem nåleøjet som bedste kvalitet ekstra jomfru olivenolie eller den næstbedste kvalitet jomfru oliven olie, lider skæbne som raffineret olivenolie og kan sælges under betegnelsen olivenolie, hvis den raffinerede olie iblandes ca. 15% jomfru olivenolie. Eller hvis olien bliver solgt til anden industribrug end fødevareindustrien.

Olie af oliven-presserester;

Olivenfrugtens presserester kan også bruges til at vride mere olie ud. Ved hjælp af en raffinerings proces kan de sidste dråber olie hives ud af frugtkødet og sælges som olie af olivenpresserester. Raffinering er en kemisk varmebehandling der efterlader olien uden smag og lugt. Raffineret olie kan og bør sælges til en betydeligt lavere pris end den fejlfri ekstra jomfruolivenolie.

Hvordan kender jeg forskel på de olivenolier?

I Danmark er det tilladt at sælge fire forskellige varianter af olivenolie, to varianter af frisk jomfruolivenolier og to varianter der består af raffineret olivenolie.

  • De 2 friske varianter; ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie.
  • De 2 raffinerede er; olivenolie (En blanding af raffineret olivenolie og jomfruolivenolie) og olie af olivenpresserester.

Start altid med at se på prisen og læse på etiketten. En ½ liter ekstra jomfruolivenolie bør koste mellem 100-300 kr, og der bør være angivet en høstperiode, navn på producenten og olien bør være i en mørk flaske så den ikke får sollys.

Og så begynd at smag på dine olivenolier. Tag en ½ teskefuld ekstra jomfruolivenolie, dufte til den, tag den ind i munden, sug luft ind og synk så. Læg mærke til den bitre smag og mærk den lidt kradsende fornemmelse af chili i halsen. Men jeg advarer dig, når du først er blevet bevidst om hvordan en rigtig god ekstra jomfruolivenolie smager, så vender du aldrig tilbage til det der hedder olivenolie.

Smag forskellen, besøg min verden af øko olivenolier; Olive Oil Copenhagen - en smag du ikke glemmer