Kan ekstra jomfruolivenolie erstatte Viagra?

Klumme af Christina Elver Mørk

Ifølge magasinet Euroman bliver der hvert sekund hele året rundt solgt 7 Viagra-piller. Det løber op i 220 mio. piller på årsplan og dette er vel at mærke tal fra 2013. Men hvad er det egentlig den lille populære pille gør? Den øger blodtilførslen til blodkarrene i penis og hjælper på den måde manden til at få rejsning. Smart formular. Pille ind, lyst, rejsning og forhåbentlig et godt sexliv.

Men der er desværre, som ved al anden medicin, bivirkninger, og de mest almindelige er hovedpine, ubehag, kvalme og svedeture. Derfor forskes der selvfølgelig ivrigt i at finde alternative løsninger på problemet med impotens.

olivenolie-Diabetes-type-2
olivenolie-testet-en-central del af kosten
olivenolie-grønne-oliven

Forskning dokumenterer effekt og anbefaler olivenolie i kosten

Forskere fra Universitetet i Athen har gennemført et studie af 660 mænd, der fulgte en middelhavsdiæt. En sådan diæt har et højt indhold af frugt og grøntsager, bælgfrugter, fisk, nødder og ekstra jomfruolivenolie.

De fandt, at kun 20 procent af mænd med en gennemsnitlig alder på 67 år, rapporterede om problemer med potensen. I modsætning hertil viste en Amerikansk undersøgelse at 70% af mænd i alderen 65-70 år oplevede potens problemer.

Undersøgelsen anbefaler, at en voksen mand hver uge spiser; 9 spiseskefulde olivenolie, 13 portioner grøntsager, 6 stykker frugt, 3 portioner fisk og 2 portioner bønner for at forbedre potensen. Undersøgelsens forfatter ledende forsker Dr. Christina Chrysohoou mener, at ekstra jomfruolivenolie er særlig gavnlig, fordi olivenolien holder blodkarrene sunde. Og sunde blodkar sikre en stabil forsyning af blod til hele kroppen inklusiv til penis og hjælper dermed helt naturligt manden til at få rejsning.

Hvorfor ekstra jomfruolivenolie, sund kost og motion?

Undersøgelsen dokumenterer altså at den sunde middelhavsdiæt, som indeholder rigelige mængder af ekstra jomfruolivenolie, kraftigt reducerer mænds risiko for impotens. Christina Chrysohoou understreger, at det giver mænd en langsigtet løsning uden at tage nogen medicin, såsom Viagra og dermed også undgå de uønskede bivirkninger.

Middelhavskosten er så god for dit blodomløb og dit hjerte, fordi den omfatter sundt fedt, frugt og masser af grøntsager og bælgfrugter. Det er i øvrigt også en levevis der ofte medfører at man taber sig og det er kun et øget plus i forhold til potensen. For andre undersøgelser har vist, at overvægt også hænger sammen med rejsningsproblemer. Dyrker du samtidig bare en anelse motion, ja så vil jublen ingen ende tage.

Det korte svar

Svaret på det spørgsmål, jeg stiller i overskriften, er altså ikke et firkantet ja eller nej, da olivenolien ikke står alene, men er en betydelig del af den sunde balance i middelhavslivsstilen. Jeg tør godt lægge hovedet på bloggen og påstå, at ekstra jomfruolivenolie er en blandt flere vigtige ingredienser der kan tage kampen op med Viagra. Og så smager den gode olivenolies gyldne dråber tilmed helt fantastisk, har ingen bivirkninger og gør så meget andet godt mod kroppen samtidig. Hvor sundt er ekstra jomfruolivenolie egentligt?

olivenolie-grønne-oliven
Olivenolie logo
christina-elver-oliven-olie-sommelier

Hvor mange har egentligt potens problemer?

Forekomsten af potens problemer i følge Sundhed.dk;

  • hos 5 % af 40-årige
  • hos 10 % af 50-årige
  • hos 20-25 % af dem der er over 65 år
  • I et norsk studie af mænd over 40 år opgav 20 % moderat og 13 % komplet erektionssvigt
  • I en amerikansk populationsundersøgelse angav 70% i aldersgrupperne 40-45 år og 65-70 år, at de havde mild erektionssvigt. Moderat erektionssvigt blev rapporteret hos henholdsvis 17 % og 34 %, og komplet erektionssvigt hos 5 % og 15 %
  • 35-50% af alle mænd med diabetis antages at have erektionsproblemer

Kilde: Sundhed.dk, Erektil Dysfunktion

Så olivenoliens flydende gyldne dråber har flere positive effekter i kroppen, du kan besøge min verden af økologiske olivenolier... og måske du kender en der vil blive glad for en ekstra jomfruolivenolie i gave? 😉

test_af_ekstra_jomfru_olivenolier_fra_olive_oil_copenhagen