Klumme; Gammel visdom om jomfruolivenolie

Af Christina Elver Mørk

I mange 1000 år har vi vidst, at ekstra Jomfruolivenolie er sundt;

I det gamle Grækenland levede der for mange, mange år siden en læge der hed Hippokrates. Han bliver ofte omtalt som lægekunstens fader og grundlægger.  Allerede dengang kaldte han olivenolie ”The great healer” og beskrev 60 forskellige sygdomme der kunne helbredes med olivenolie f.eks. kronisk feber og heling af små sår.

Moderne forskning kan i dag forklare os, hvorfor frisk ekstra jomfruolivenolie er så sundt. Det skyldes det sunde monoumættede fedt og det høje indhold af antioxidanter. Antioxidanter er molekyler i kroppen, der bekæmper andre stoffer i kroppen som er skadelige. Skadelige stoffer som blandt andet opstår når vi ryger, drikker, er stressede eller spiser for fed mad.

Faktisk er ekstra jomfruolivenolie så sundt, at den Europæiske fødevaremyndighed, EFSA, anbefaler et dagligt indtag på 20 g. det svare omtrent til 2 spsk. pr. dag eller ½ liter om måneden netop på grund af det høje indhold af antioxidanter.

oliven_træ_traditionel_dyrkning
olivenolie

Et gammelt træ med stærk kraft;

Oliventræets historie har dog også andre interessante facetter. Det karakteristiske træ stammer fra middelhavsområdet. Arkæologiske fund tyder på, at olivenolien har været fremstillet i mere end 8000 år, og at man har kultiveret og dyrket oliventræer siden 5000 F.Kr. Dengang havde man fx sten og dyr til at knuse olivenfrugterne før olien kunne presses ud.

fremstilling af olivenolie

Læser vi i den græske mytologi finder vi fortællingen om Athena, Zeus datter og gudinde for krig, kunst og håndværk. Sagnet vil, at uun vandt en krig mod havguden Poseidon, fordi hun kunne tilbyde Kong Kekrops og hans folk oliventræet, der symboliserede fred og velstand. Havguden Poseidon kunne tilbyde havet som en saltkilde, men oliventræer havde større værdi end salt.

Og oliventræet har også spillet en rolle i oldtidens Grækenland, hvor de klassiske olympiske lege blev afhold helt tilbage i år 776 F.Kr. Den største hæder som vinderen kunne tildeles, var en kvist eller krans fra oliventræet. Ligesom olivenolien blev brugt til at smøre kroppen ind i som en slags fugtighedslotion. De Olympiske kæmpere der trænede nøgne, smurte sig i olivenolie og herefter i fint støv fra sand som en slags solbeskyttelse samt varmeregulerende middel.

Den sunde saft fra Middelhavsområdet;

Oliventræets rødder står altså dybt plantet i oldtiden og har i den grad overlevet til nutiden. I dag ligger oliventræet på førstepladsen som den mest kultiverede og dyrkede afgrøde på jordkloden, efterfulgt af vin.

Der findes omkring 2600 forskellige olivensorter der hver især har sin karakteristiskes smag og egenskab, lidt ligesom æblesorter smager forskelligt. Nogle egner sig bedre som spiseoliven end til at presse olien ud af.

Oliventræet har sin oprindelse fra de lande der grænser op til middelhavet og det er Spanien, der ligger på førstepladsen, som det land der producerer den største mængde olivenolie i verden.

Maden fra dette område omtales ofte som middelhavsdiæten eller middelhavslivsstilen og noget tyder på at denne livsstil og madkultur er blandt de mest fornuftige der findes. Den består bl.a. af store dele grønt, frugt, fuldkorn og ikke mindst olivenolie i betydelige mængder.

I Grækenland spiser man i gennemsnit ca. 1½ liter jomfruolivenolie om måneden per person. Det kan lyde som meget fedtstof, men det opsigtsvækkende er, at de i middelhavslandene har et markant lavere antal livsstilsygdomme, som fx hjerte-karsygdom og diabetes type 2, end i andre dele af verden.

Det flydende guld

Olivenfrugten er på mange måder planterigets diamant der kan blive til flydende guld, hvis producenten ved hvordan man fremstiller den rene ægte vare. For det er nemt at lave olivenolie, men det er svært at lave en frisk ekstra jomfruolivenolie.

Du kan kende en frisk ekstra jomfruolivenolie på at den dufter frisk af grønt græs, smager frisk og frugtagtig samt er bitter og kradser i halsen som Chilie – en smag du ikke glemmer.

En stor tak til min skrive-mentor, Henriette Rald fra ral.dk