Kan du stege i ekstra jomfru olivenolie?

JA, du kan stege i ekstra jomfru olivenolie!

  • Olivenolie - en af verdens ældste fødevarer fejrer ny viden fra 2018

  • Olive Oil - Old food celebrates new 2018 knowledge

Siden Hippokrates et par hundrede år f.kr. beskrev 60 forskellige sygdomme der kunne helbredes med olivenolie, er der kommet videnskabelig evidens for at den gamle kloge Græker havde fat i noget rigtigt.

Dengang brugte de også olivenolie til den daglig madlavning.

olivenolie i flasker

Bør jeg bruge olivenolie dagligt?

Ja - Du anbefales at bruge olivenolie dagligt.

Jeg vil anbefale dig at bruge frisk ekstra jomfru olivenolie, til din daglige madlavning, da ny forskning, fra 2018, viser at ekstra jomfruolivenolie er den sundeste planteolie at stege i.

Hvor man tidligere har brugt et fedtstofs rygepunkt, ved man nu at oxidativ-stabilitet er en vigtigere faktor for at fastsætte om fedtstoffet er velegnet til at stege i.

Desto bedre en olivenolie kan modstå oxidation/iltning, desto bedre er den til madlavnings brug.

Hvad betyder oxidere?

Oxiderer betyder at harske! 

Når olivenolie er i kontakt med luft, lys og varme kan olivenolien oxidere hvilket betyder at den harsker.

Når olivenolien blandes med oxygen/ilt/luften, kan der dannes sundhedsskadelige forbindelser.

Oxidation af olivenolie, er fx årsagen til at du bør skifte fritureolien ud regelmæssigt. Du kan også hælde frisk ekstra jomfru olivenolie med et højt indhold af antioxidanter i en brugt friture oliven olie for at forlænge holdbarheden.

Hvorfor er frisk olivenolie sundt at stege i?

Frisk ekstra jomfru olivenolie er utrolig sund at bruge i køkkenet til al form for madlavning og til at dryppe over den færdige mad som et krydderi.

Frisk ekstra jomfru olivenolie kan anbefales til stegning af flere årsager, de vigtigste her;

  • Sunde fedtstoffer Olivenoliens høje indhold af monoumættede fedtstoffer og det moderate indhold af flerumættede fedtstoffer.
  • Antioxidanter Antioxidanter modvirker bl.a. olivenoliens oxideringsproces/harskning. Frisk ekstra jomfru olivenolie indeholder nogle unikke antioxidanter fx;
  • Oleocanthal
  • Hydroxytyrosol
  • Tyrosol
  • Squalene
  • Tocopherols/vitamin E
tærte bagt med olivenolie
oliven-høst

Næringsstoffernes optagelse i kroppen

Ekstra jomfru olivenolies egenskab til at fremme kroppens optagelse af sunde næringsstoffer fra andre råvarer, når råvaren først er tilberedt med olivenolie fx;

  • fedtopløselige vitaminer

  • glucosinolater i broccoli og kål

  • carotenoider i gulerødder

Olivenolie til at stege i sandt? eller en myte?

Du kan godt stege i olivenolie, det er sandt. Du bør bruge ekstra jomfru olivenolie i din daglige madlavning for dit helbreds skyld, det er også sandt.

Myten om at man ikke kan stege i olivenolie er almindelig, men uden videnskabelig substans.

Hvad sker der når olivenolie opvarmes?

Når olie opvarmes, sker der en nedbrydning af fedtstoffet, og der kan dannes uønskede forbindelser fx Polære forbindelser (oxidation og hydrolysegraden), som ifølge forskning har indvirkning på helbredet og formentligt har betydning for udvikling af neurodegenerative sygdomme som fx Alzheimer og Parkinson.

olivenolie fra middelhavslandet Spanien
oliven sortering

Kan du stege i olivenolie?

JA - du anbefales at stege i ekstra jomfru olivenolie

  • Ekstra jomfru olivenolie anbefales til daglig madlavning fordi at;

Antioxidanter hjælper til højere stabilitet af olien, frisk ekstra jomfru olivenolie har et højt indhold af antioxidanter. Antioxidant indholdet varierer afhængig af flere faktorer bl.a. olivensort, dyrkning og presning. Antioxidanter og sundhed www.oliveoilcph.dk

  • Ekstra jomfru olivenolie har en høj stabilitet og modstand mod nedbrydning til helbredstruende forbindelser, fordi at;

Olivenolie har et høj indhold af det sunde monoumættede fedt samt et moderat højt indhold af polyumættet fedt

Det er i høj grad ratioen mellem fedttyperne i olivenolien, der har betydning for opvarmning og for helbredet

  • Ekstra jomfru olivenolie er naturligt produceret uden brug af opvarmning og kemikalier i modsætning til raffineret olivenolie.

Fra IOC, Det internationale oliven råds hjemmeside: (min oversættelse fra engelsk)

’Når opvarmet er olivenolie det mest stabile fedtstof, hvilket betyder at det fint modstår høje stege temperaturer. Rygepunktet er højt(410°F eller 210°C), dette er betydeligt højere end de ideelle temperaturer brugt til at stege i (356°F eller 180°C).

Opvarmning af olivenolie påvirker ikke kroppens evne til at fordøje olivenolien, selv når olivenolien genanvendes flere gange til at stege i.’

Hvad er gourmet smag?

Smag og behag er individuel, men som olivenolie Sommelier er det efter min smag i, ca. 98% af madlavning, det eneste rigtige at bruge olivenolie til madlavning, set fra en gourmet-vinkel.

Rigtigt smør kan være at foretrække en sjælden gang. Men har du først vænnet dig til at bruge olivenolie til madlavning, bliver det svært at undvære. prøv selv 🙂

Har Middelhavsdiæten taget fejl?

Nej! Middelhavsdiæten tager ikke fejl.

I Middelhavslandene har olivenolie været brugt i madlavningen i mange tusinde år og det skal de endeligt blive ved med!

Og vi her i det kolde Nord bør uden tøven gøre det samme.

Det handler i bund og grund om viden og erfaring. Har du først lært at bruge frisk olivenolie i madlavningen er det mildest talt svært at undvære.

Kroppen, helbredet og ganen har det med at hige efter det den har godt af, der er vel også en grund til at olivenolie stadigt bruges dagligt i madlavningen efter flere tusinder af år!

Hvordan kan det være at vi er bagefter på dette punkt i Danmark?

olivenolie og sundhed

Er ekstra jomfru olivenolie super sundt?

Ja, frisk ekstra jomfru olivenolie er super sundt Hippokrates vidste det og i dag har vi forskning der kan forklare os hvorfor, den gamle Græker havde ret?

Dokumenteret viden der i følge EFSA er lovligt at anprise: Klik på dette link: EFSA 

Her er en opsummering af den viden der, i følge Dr. Teresa Lajo, er underbygget af faglig videnskablig evidens, Dr. Teresa Lajo præsenterede denne opsummering i foråret 2018 på olivenolie konference i Madrid;

Dr. Teresa Lajo - Specialist i endokrinologi og Ernæring, mester i kognitiv adfærdsterapi, biorreguladora universitet medicinsk ekspert fra University of Alcalá, og ekspert i NCA (Orthomolekylær Nutrition), professor ved European University.

  • Forbedre immunsystemet

  • Øger HDL (sænker ikke LDL)

  • Nedsætter dannelsen af fibrinogen (grundlag for blodpropper, der dannes af leveren)

  • Reducerer åreforkalkning (Perifær arterio-pati / fortykker arterievæggene i de små arterier)

  • Reducerer risiko for slagtilfælde og blodpropper (iskæmisk apopleksi)

  • Det reducerer risikoen for Hjerteflimmer (Forkammerflimren (atrieflimren) er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system)

  • Påvirker udskillelsen af mavesaft og øger tømningen af galdeblæren(choleretic effekt)

  • Reducerer risikoen for Galdestenssygdom (kolelitiasis)