Hvad er forskellen på olivenolie og ekstra jomfruolivenolie?

I shop.oliveoilcph.dk kan du købe friske ekstra jomfruolivenolier

Jeg har tit iagttaget kunder i supermarkeder der står ved hylden med olivenolie. Mønstret er næsten altid det samme. Først griber de den flaske, der står ekstra jomfruolivenolie på. Instinktivt ved de fleste vist godt, at det er den bedste. Så kigger de på prisen, og tænker: ”Pyyyh det er godt nok dyrt for 500ml olie”.  Blikket falder tilbage på hylden og den noget større flaske, til en lavere pris, hvor der bare står olivenolie bliver nu løftet op.

Jeg tror mange kan genkende situationen. Mange ved ikke hvad forskellen egentlig er på olivenolie, jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie.

Oliven_olie_ekspert_christina_elver

Ekstra jomfruolivenolie er en frisk frugtjuice

Det første du bør vide er, at olie presset ud af olivenfrugter, er den eneste frugt-planteolie der laves. En frisk ekstra jomfruolivenolie er en frugtjuice med unikke sundhedsfordele, der i modsætning til vin bør bruges mens den er frisk.

Den juice der presses ud af olivenfrugter, er primært olie og kaldes for olivenolie eller olivenjuice. Olivenjuicen indeholder dog også vand og plantedele og skal derfor dekanteres og filtreres før den kan sælges som enten ekstra jomfruolivenolie, jomfruolivenolie eller raffineret olivenolie.

Andre planteolier som rapsolie og majsolie presses fra frø eller kærner og adskiller sig fx ved indholdet af antioxidanter hvor olivenfrugten som den eneste frugt indeholder plantedelen ´Oleocanthal´ et bioaktivt polyphenol/antioxidant som forskerne mener bidrager med helt særlige sundhedsfordele sammen med det sunde fedt fra olivenfrugten.

oliven_olie_frisk_frugt_juice
ekstra_jomfru_oliven_olie

Jomfruen og den raffinerede

At producere olivenolie er nemt. At producere ekstra jomfruolivenolie, der smager godt, er alt andet en nemt og kræver ekstrem stor ´know how´, ildhu og faglig stolthed. Alt i alt ønsket om at producere den absolut bedste smag og kvalitet med sundhedsfremmende egenskaber. Hvis producenten tilvælger kvalitet, er det samtidigt et bevidst fravalg af kvantitet.

Der går ca. 15-20 kg. håndplukkede grønne olivenfrugter, der nænsomt fragtes til olivenmøllen inden for 1-4 timer til at fremstille 1 liter høj kvalitet frisk ekstra jomfruolivenolie. Til sammenligning går der ca. 3 kg sorte overmodne olivenfrugter til at fremstille 1 liter olivenolie.

Selve presseprocessen har ligesom pasning af træerne samt plukning og fragt af olivenfrugterne ekstrem stor betydning for det endelige smags-resultat og kræver stor erfaring samt ´know how´. Herefter kommer filtrering og opbevaringen, der som de andre dele af processen også har afgørende betydning for kvalitet og holdbarhed.

Ekstra jomfruolivenolie

Den bedste kvalitet er den vi kender som ekstra jomfruolivenolie. Ekstra jomfruolivenolie dufter af nyslået græs og den smager frisk og bitter samt kradser i halsen og er uden fejl.

Ekstra jomfruolivenolie anbefales som krydderi på maden efter tilberedning eller som erstatning for andet fedt. Du kan sagtens stege og opvarme ekstra jomfruolivenolie, det er en gammel myte at man ikke kan. Et nyligt Australsk studie at ekstra jomfruolivenolie viser at ekstra jomfruolivenolie er dén af alle planteolie der bedst tåler opvarmning, og jo flere antioxidanter olien indeholder desto bedre.

finca-duernas-ekstra-jomfru-oliven-olie-økologisk- høst-2108-premium-quality

 Jomfruolivenolie

Kan man dufte eller smage mindre fejl i den nypressede olivenolie, kan den ikke tildeles mærkningen ekstra jomfruolivenolie, men kan kaldes for jomfruolivenolie.

Små duft eller smagsfejl kan for eksempel skyldes at olivenfrugterne har været udsat for uhensigtsmæssige klimaforhold, frostskader, er faldet på jorden, er blevet trykket eller mast under transporten eller har haft en for høj temperatur under presning eller er opbevaret forkert efter presning.

lilla_oliven_frugter_oliven_olie

Raffineret olivenolie

Raffinering er en kemisk varmebehandling der efterlader olien uden smag og lugt. Raffineret olie kan sælges til en betydeligt lavere pris end den fejlfri ekstra jomfruolivenolie.

Olivenolie

Alt det der ikke kommer gennem nåleøjet som ekstra jomfruolivenolie eller jomfruolivenolie, lider skæbne som raffineret olivenolie og sælges under betegnelsen ”olivenolie”.

Olie af olivenpresserester

Efter olivenfrugterne er blevet presset for olie er resten af frugtkødet og stenen tilbage og betegnes ”oliven presserester” ved en raffinering kan de sidste dråber olie hives ud af frugtkødet og sælges som ”olie af olivenpresserester.

Genbrug

Mange producenter af ekstra jomfruolivenolie, genbruger eller genanvender olivenpresseresterne (frugtkød og sten) i deres productionscyklus. De kan bruge frugtkødet til at gøde jorden med og stenene til at opvarme deres kontorbygninger, stenene skal først tørres og derefter kan de skovles ind i en stor sort brændeovn, der ligner noget fra en Olsenbanden film.

Jeg har heldigvis mødt mange producenter af ekstra jomfruolivenolie der har det bedst med at de ikke påvirker jorden i deres olivenplantage unødigt negativt og derfor vælger de at genbruge resterne fra deres produktion af ekstra jomfruolivenolie.

Oliven_frugt_høst

På hylderne i Danmark er der 4 varianter

I Danmark er det tilladt at sælger 4 forskellige varianter af olivenolie, 2 varianter af frisk olivenolie og 2 varianter der består af raffineret olivenolie.

De friske:

  1. Ekstra jomfruolivenolie
  2. Jomfruolivenolie

De raffinerede:

  1. Olivenolie (En blanding af raffineret olivenolie og jomfruolivenolie)
  2. Olie af olivenpresserester (olie fra olivenpresserester blandet med jomfruolivenolie)

Hvordan kender du forskel på de fire?

Læs på etiketten, vil du måske sige, men så enkelt er det ikke. Der er dog 7 gode råd til dig der gerne vil være sikker på, at du får præcis den olie du ønsker dig. Dem får du kvit og frit i mit næste blogindlæg, sammen med en vejledning til, hvordan du selv smager dig frem.

Skriver du dig op til nyhedsbrevet på www.oliveoilcph.dk med navn og e-mail, så sender jeg de gode råd direkte til dig.

christina_elver_mørk_oliven_olie_ekspert_ceo_founder_olive_oil_copenhagen